Hvor længe vil du være beruset? Se dog at blive ædru.
(Første Samuelsbog) |
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til?
(Matthæus) |
Hør din fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle moder.
(Ordsprogenes Bog) |
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring. thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
(Salomon) |
I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.
(Første Mosebog) |
I harme skrider du hen over jorden, du nedtramper folk i vrede.
(Habakuks Bog) |
Ild er jeg kommen at kaste ud over Jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede havde fænget.
(Lukas) |
Indlad dig aldrig på at lyve, for den vane kommer der intet godt ud af.
(Siraks Bog) |
Ja, den ugudeliges håb er som fnug, der bæres bort af vinden, som den lette rim, der drives på flugt af stormen, som røg vejres det hen af blæsten, det forsvinder som mindet om en gæst, der kun blev én dag.
(Visdommens Bog) |
Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.
(Matthæus) |
Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.
(Johannes Åbenbaring) |
Jeg kommer i min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og balsam, jeg spiser min honning og saft, jeg drikker min vin og mælk. Venner, spis og drik og berus jer i kærlighed.
(Højsangen) |
Jeg så alt, hvad der sker under solen, og se, det er alt sammen tomhed og jag efter vind.
(Prædikerens Bog) |
Kom i hu, at mit liv er et pust, ej mere får mit øje lykke at skue.
(Jobs Bog) |
Kom og smag mit brød og drik den vin, jeg har blandet.
(Ordsprogenes Bog) |