Alt på dig er smukt, min kæreste, der er ingen fejl ved dig.
(Højsangen) |
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
(Prædikerens Bog) |
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
(Prædikerens Bog) |
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
(Prædikerens Bog) |
Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til at tie, en tid til at tale. En tid til at elske, en tid til at hade. En tid til krig, en tid til fred.
(Prædikerens Bog) |
De ældre mænd skal være ædruelige, agtværdige, besindige, sunde i troen,i kærligheden, i udholdenheden.
(Titusbrevet) |
De, der sår under tårer, skal høste med jubel.
(Salmernes Bog) |
Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.
(Johannes) |
Den gode møje bærer herlig frugt, og klogskabs rod sætter stadig skud.
(Visdommens Bog) |
Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed.
(Prædikerens Bog) |
Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let.
(Prædikerens Bog) |
Den, der graver en grav, kan selv falde i den, en sten kan falde tilbage på den, der ruller den op.
(Ordsprogenes Bog) |
Den, der graver en grav, kan selv falde i den, en sten kan falde tilbage på den, der ruller den op.
(Ordsprogenes Bog) |
Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder, undgå samkvem med en åbenmundet.
(Ordsprogenes Bog) |
Den, der ærer sin far, soner sine synder, og den, der hædrer sin mor, er som en, der samler sig skatte.
(Siraks Bog) |