Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.
(Salmernes Bog) |
På mit leje om natten søgte jeg ham, som min sjæl har kær, jeg søgte men fandt ham ikke.
(Højsangen) |
Rejs dig for de grå hår, vis ærbødighed mod de gamle.
(Tredje Mosebog) |
Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham!
(Ordsprogenes Bog) |
Retfærdige læber tier om had. En tåbe er den, der udspreder rygter.
(Ordsprogenes Bog) |
Rådfør dig ikke med en tåbe, for han kan ikke holde på en hemmelighed.
(Siraks Bog) |
Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.
(Matthæus) |
Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís, den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig.
(Ordsprogenes Bog) |
Selv under latter kan et hjerte lide, og glæden kan ende med bekymring.
(Ordsprogenes Bog) |
Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt, thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst.
(Salmernes Bog) |
Slappe som den lammes ben er ordsprog i tåbers mund.
(Ordsprogenes Bog) |
Slægt går, og slægt kommer, men jorden står til evig tid.
(Prædikerens Bog) |
Slå mismod ud af dit sind, hold sygdom fjernt fra din krop, thi ungdom og livsgry er tomhed.
(Prædikerens Bog) |
Som en guldring i grisens tryne er en smuk kvinde uden forstand.
(Ordsprogenes Bog) |
Som sne om sommeren og regn om høsten så lidt hører ære sig til for en tåbe.
(Ordsprogenes Bog) |