Mands hovmod går forud for fald, ydmyghed forud for ære.
(Ordsprogenes Bog) |
Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet.
(Klagesangene) |
Med tiden glemmes vort navn, og ingen husker vort virke; vort liv glider sporløst forbi som en sky og opløser sig som en tåge, der fordrives af solens stråler og trykkes ned af dens varme.
(Visdommens Bog) |
Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.
(Anden Mosebog) |
Mine suk er blevet mit daglige brød, min stønnen vælder frem som vand. Det, jeg frygter for, rammer mig, og det, jeg gruer for, kommer over mig. Jeg får ikke fred, ikke hvile, ikke ro for den rædsel, der kommer.
(Jobs Bog) |
Mine suk udmatter mig, hver nat væder gråden mit leje, min seng er våd af mine tårer. Mit øje er sløret af sorg, det er udslukt, for mine fjender er mange.
(Salmernes Bog) |
Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen, thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen.
(Prædikerens Bog) |
Når en mand lige har giftet sig, skal han ikke gøre krigstjeneste, og man kan heller ikke pålægge ham andre forpligtelser. Et år skal han være fritaget til gavn for sit hus og til glæde for sin hustru.
(Femte Mosebog) |
Når man bager brød, bliver der glæde, vin gør de levende glade, og penge skaffer det alt sammen til veje.
(Prædikerens Bog) |
Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel.
(Markus) |
Og de skal smede deres sværd til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig.
(Esajas) |
Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro, så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
(Paulus) |
Og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl, du har meget gods liggende, nok for mange år, slå dig til ro, spis, drik og vær glad.
(Lukas) |
Og nu, min dreng, elsk dine slægtninge, og vis dig ikke hovmodig over for dine landsmænds døtre ved ikke at ville gifte dig med nogen af dem.
(Tobits Bog) |
Og når to ligger sammen, bliver de varme, men hvorledes kan den ensomme blive varm?
(Prædikerens Bog) |