En blomst der ikke ordsprog

En blomst, der ikke er sprunget ud; en bog, der ikke er læst; Et træ med frugt, der ikke er høstet; En sti, der ikke er betrådt - Et landskab, hvis brede grænse hviler I tavs skygge under tavse himle; Et vidunderligt springvand, endnu uåbnet; - Dette er det år, der venter på dig Bag i morgen's mystik

En blomst som ikke har sprunget ut; en bok ulesen; Et tre med uhøstet frukt; En sti ingen har trådt – Et landskap hvis vide grenser hviler I stille skygge under stille himler; En vidunderlig kilde ennå uåpnet; – Dette er året som venter deg Bak morgendagens mystikk

En blomma som inte har öppnat sig; en bok som inte är läst; Ett träd med ouppsamlad frukt; En stig som inte är betrampad - Ett landskap vars breda gräns ligger I tyst skugga under tysta himlar; En underbar källa ännu oöppnad; - Detta är Året som väntar på dig Bortom morgondagens mystiska

A flower unblown; a book unread; A tree with fruit unharvested; A path untrod - A landscape whose wide border lies In silent shade 'neath silent skies; A wondrous fountain yet unsealed; - This is the Year that for you waits Beyond to-morrow's mystic

Horatio Nelson (1758-1805)

Himmel og lys

Jeg så gamle Efterår i den tågede morgen
stå skyggeløs som stilheden, lyttende
til Stilheden

Jeg så gamle Høst i den tåkete morgenstund
Stå skyggeløs som stillheten, lyttende
Til Stillheten

Jag såg gamla hösten i den dimmiga gryningen stå skugglös som tystnad, lyssnande till Tystnaden.

I saw old Autumn in the misty morn Stand shadowless like silence, listening To Silence

Thomas Hood (1799-1845)

Melankoli

Glem svundne dage, knuste hjerter, læg alle minder bort!
Ingen sorg på den grønne bakkeskråning, ingen medlidenhed i skyen,
En glæde, der ikke kan siges, fylder eng og blomst og træ.

Glem svunne dager, knust hjerte, legg alle minner til side!
Ingen sorg på den grønne åsside, ingen medlidenhet i skyen,
En glede som ikke kan sies, fyller eng og blomst og tre.

Glöm bort svunna dagar, hjärtkrossat, lägg allt minne åt sidan!
Ingen sorg på den gröna sluttningen, ingen ömhet i skyn,
Glädje som inte kan uttryckas fyller äng, blomma och träd.

Forget days past, heart broken, put all memory by!
No grief on the green hillside, no pity in the sky,
Joy that may not be spoken fills mead and flower and tree.

William Morris (1834-1896)

Indre fred

At se frem mod et tomt år fylder én med en vis ærefrygt, fordi man ikke finder nogen genkendelse heri. Årene bag os har et venligt udseende, og de opvarmes af de bål, vi har tændt, og alle deres ekkoer er ekkoer af vores egen stemme

Å se frem mot et tomt år fyller en med en viss ærefrykt, fordi man ikke finner noen gjenkjennelse der. Årene bak oss har et vennlig uttrykk, og de varmes av bålene vi har tent, og alle deres ekkoer er ekkoer av vår egen stemme

Att blicka fram emot ett tomt år inger en viss vördnad, eftersom man därinte finner någon igenkänning. Åren bakom har en vänlig framtoning, och de värms av de eldar vi har tänt, och alla deras ekon är ekon av vår egen röst.

Looking forward into an empty year strikes one with a certain awe, because one finds therein no recognition. The years behind have a friendly aspect, and they are warmed by the fires we have kindled, and all their echoes are the echoes of our own voi

Alexander Smith (1830-1867)

Eksistentielle refleksioner

Alle endelige ting afslører det uendelige: Bjerget med sin enkelte lyse skygge Som det blå skær på nyfrosset sne, Eftergløden på isbelastede fyrretræer; Duften af lind på en bjergskråning, Et sceneri elsket af bier; Vandets stilhed

Alle endelige ting åpenbarer det uendelige: Fjellet med sin særegne, lyse skygge, som det blå skinnet på nysnø, ettergløden på isbelagte furutrær; duften av lind på en fjellskråning, et syn bier elsker; stillheten i vannet

Allt ändligt avslöjar oändligheten: Berget med sin unika ljusa skugga, Liksom det blå skenet på nyfrusen snö, Efterljuset på istyngda tallar; Doften av lind på en bergssluttning, En scen älskad av bin; Vattnets tystnad.

All finite things reveal infinitude: The mountain with its singular bright shade Like the blue shine on freshly frozen snow, The after-light upon ice-burdened pines; Odor of basswood upon a mountain slope, A scene beloved of bees; Silence of wate

Theodore Roethke (1908-1963)

Åndelighed og eksistens

VÆR STILLE: Vær endnu mere stille; og lyt. Sæt tavshedens
skærm for din viljes port.
Slap af, og lad verden passere uhørt.
Og forsegl dine læber med et helligt ord.

VÆR STILLE: Vær enda stillere; og lytt. Sett stillhetens
skjerm ved din viljes portal.
Slapp av, og la verden passere uhørt.
Og forsegl dine lepper med et hellig ord.

VAR STILLA: Var ännu stillare och lyssna. Sätt en skärm
av tystnad vid din viljas port.
Slappna av och låt världen gå förbi ohörd.
Och försegla dina läppar med ett allheligt ord.

BE STILL: Be stiller yet; and listen. Set the screen
Of silence at the portal of your will.
Relax, and let the world go by unheard.
And seal your lips with some all-sacred word.

Ella Wheeler Wilcox (1850-1919)

Stilhed og ro

Det milde ord, du glemte,
brevet, du aldrig skrev,
blomsten, du kunne have sendt, min kære,
er dine hjemsøgende genfærd i nat

Det milde ordet du glemte,
brevet du ikke skrev,
blomsten du kunne sendt, min kjære,
er dine hjemsøkende gjenferd i natt

Det ömtaliga ordet du glömde bort, brevet du inte skrev, blomman du kanske skulle ha sänt, älskling, är dina hemsökande spöken i natt.

The tender word forgotten, The letter you did not write, The flower you might have sent, dear, Are your haunting ghosts tonight

Margaret Elizabeth Sangster (1894-1981)

Liv og død

Søg aldrig at fortælle din kærlighed, / Kærlighed, der aldrig blev fortalt, kan bestå; / For den milde vind bevæger sig / Stille, usynligt.

Søk aldri å fortelle din kjærlighet, / Kjærlighet som aldri ble fortalt, kan bestå; / For den milde vinden beveger seg / Stille, usynlig.

Försök aldrig att berätta din kärlek,
Kärlek som aldrig berättats kan vara;
Ty den milda vinden rör sig
Tystlåtet, osynligt.

Never seek to tell thy love, / Love that never told can be; / For the gentle wind does move / Silently, invisibly.

William Blake (1757-1827)

Stilhed og ro

Jeg ville intet vide, intet drømme: hvem skal lære mit ikke-væsen hvad det vil sige at være, uden at stræbe efter at være? Hvor kan vandet udholde det? Hvilken himmel har stenene drømt? Ubevægelig, indtil disse vandringer tøver ved deres apogæum og flyver på deres pile mod øgruppen i kulden. Urørt i sit hemmelige liv, lig en underjordisk by, så dagene kan glide ned som ufangelig dug: intet svigter, eller skal forgå, indtil vi fødes på ny, indtil alt det, der lå plyndret, bliver genoprettet med skridtene fra det forår, vi begravede— det uophørligt stillede, som nu løfter sig ud af ikke-væren, netop nu, til en blomstrende gren. (10 jul 2026, i digtet 'Stationary Point' fra Voyages and Homecomings (1959).)

Jeg ville intet vite, intet drømme: hvem skal lære mitt ikke-væren hvordan være, uten å streve etter å være? Hvordan kan vannet utholde det? Hvilken himmel har steinene drømt? Ubevegelig, inntil disse vandringene dveler ved sitt høydepunkt og flyr på sine piler mot skjærgården i kulden. Urørt i sitt hemmelige liv, som en underjordisk by, slik at dagene kan gli ned som ugripelig dugg: intet svikter, eller skal forgå, før vi fødes på ny, før alt som lå plyndret blir gjenopprettet med trinnene til våren vi begravde— det uopphørlig stilnede, idet det hever seg ut av ikke-væren, selv nå, for å bli en blomstrende gren. (10 jul 2026, i diktet 'Stationary Point' fra Voyages and Homecomings (1959).)

Jag skulle veta ingenting, drömma ingenting: vem ska lära mitt icke-varande hur man är, utan att sträva efter att vara? Hur kan vattnet uthärda det? Vilken himmel har stenarna drömt? Orörliga, tills dessa migrationer dröjer vid sin apogeum och flyger på sina pilar mot den kalla arkipelagen. Obeveklig i sitt hemliga liv, likt en underjordisk stad, så att dagarna må glida ned likt ogripbar dagg: inget brister, eller skall förgås, tills vi föds på nytt, tills allt som låg plundrat återställs med stegen av den vår vi begravde— den outtröttligt stillade, som lyfter sig ur icke-varandet, redan nu, till att bli en blommande gren. (10 jul 2026, i dikten 'Stationary Point' från Voyages and Homecomings (1959).)

I would know nothing, dream nothing: who will teach my non-being how to be, without striving to be? How can the water endure it? What sky have the stones dreamed? Immobile, until those migrations delay at their apogee and fly on their arrows toward the cold archipelago. Unmoved in its secretive life, like an underground city, so the days may glide down like ungraspable dew: nothing fails, or shall perish, until we be born again, until all that lay plundered be restored with the tread of the springtime we buried— the unceasingly stilled, as it lifts itself out of non-being, even now, to be flowering bough. (10 jul 2026, in the poem 'Stationary Point' from Voyages and Homecomings (1959).)

Pablo Neruda (1904-1973)

Litteratur

Lyrik og poesi

Undtagen for himlen er hun intet;
Undtagen for engle, ensom;
Undtagen for en vidfarende bi,
En overflødig blomst, der er sprunget ud;
Undtagen for vindene, provinsiel;
Undtagen for sommerfugle,
Ubemærket som en enkelt dugdråbe,
Der ligger på marken

Unntatt for himmelen, er hun intet;
Unntatt for engler, ensom;
Unntatt for en vidvandrende bie,
En overflødig blomst som sprang ut;
Unntatt for vindene, provinsiell;
Unntatt av sommerfugler,
Umerket som en enkelt duggdråpe
Som på åkeren ligger

Utom mot himlen är hon intet;
Utom för änglar, ensam;
Utom för någon vida kringströvande bi,
En blomma överflödigt blomd;
Utom för vindar, landsortslig;
Utom av fjärilar, obemärkt som en enda daggdroppe
Som på åkern ligger.

Except to heaven, she is nought; Except for angels, lone; Except to some wide-wandering bee, A flower superfluous blown; Except for winds, provincial; Except by butterflies, Unnoticed as a single dew That on the acre lies

Engle

Kvindelig skønhed

Et ubeskrevet blad. (5 maj 2021, da hun taler om sin chance for at blive udtaget til OL i Peking)

Et ubeskrevet blad. (5 maj 2021, når hun snakker om sjansen sin til å bli tatt ut til OL i Beijing)

Ett oskrivet blad. (5 maj 2021, när hon pratar om sin chans att bli uttagen till OS i Peking)

A clean slate. (5 maj 2021, when talking about her chance of being selected for the Beijing Olympics)

Charlotte Kalla (1987-)

Längdskidor

Mangel og fravær

Og nu, når den milde, stille dag kommer, som sådanne dage vil komme,
for at kalde egernet og bien ud af deres vinterhjem;
når lyden af faldende nødder høres, selvom alle træerne står stille,
og bækken glimter i det røgfyldte lys,
søger sydenvinden efter blomsterne, hvis duft han for nylig bar,
og sukker over at finde dem i skoven og ved strømmen ikke mere.

Og nå, når den milde, rolige dagen kommer, slik slike dager vil komme,
for å kalle ekornet og bien ut fra deres vinterhjem;
når lyden av fallende nøtter høres, selv om alle trærne er stille,
og bekkens vann glitrer i det røykfylte lyset,
søker sønnavinden etter blomstene hvis duft han nylig bar,
og sukker over at han ikke lenger finner dem i skogen og ved bekken.

Och nu, när den lugna, milda dagen kommer, som sådana dagar fortfarande kommer,
att kalla ekorren och biet från deras vinterbo;
när ljudet av fallande nötter hörs, fastän alla träden står stilla,
och vattnet i bäckens glittrar i det disiga ljuset,
södernvinden söker efter blommorna vars doft han nyligen bar,
och suckar över att inte finna dem mer i skogen eller vid strömmen.

And now, when comes the calm mild day, as still such days will come,
To call the squirrel and the bee from out their winter home;
When the sound of dropping nuts is heard, though all the trees are still,
And twinkle in the smoky light the waters of the rill,
The south wind searches for the flowers whose fragrance late he bore,
And sighs to find them in the wood and by the stream no more.

William Cullen Bryant (1794-1878)

Naturens lyde

Fjerne barn, min blomst, svajer du i brisen? Kan du mærke mig, mens jeg indblæser liv i dig, svøbt i et tæppe af håb, sovende på en seng af drømme? Mit skridt ind i evigheden er ikke, som det måske kunne have været. Eller slet ikke – for hvem ved, hvilken vej vinden vil blæse? Jeg venter på din hvisken. (20 maj 2026, læser et brev skrevet til det barn, hun aldrig fik, i sin Netflix-dokumentar)

Fjerne barn, min blomst, vaier du i brisen? Kan du føle meg idet jeg puster liv i deg, svøpt i et teppe av håp, sovende på en seng av drømmer? Mitt skritt inn i evigheten er ikke slik det kunne ha vært. Eller kanskje ikke i det hele tatt – for hvem vet hvilken vei vinden vil blåse? Jeg venter på din hvisken. (20 maj 2026, leser et brev skrevet til barnet hun aldri fikk i sin Netflix-dokumentar)

Fjärran barn, min blomma, svajar du i brisen? Kan du känna mig när jag blåser liv i dig, svept i en filt av hopp, sovande på en bädd av drömmar? Mitt steg in i evigheten är inte som det kunde ha varit. Eller inte alls – för vem vet åt vilket håll vinden kommer att blåsa? Jag väntar på din viskning. (20 maj 2026, läser ett brev skrivet till barnet hon aldrig fick i sin Netflix-dokumentär)

Distant child, my flower, are you blowing in the breeze? Can you feel me as I breathe life into you, wrapped in a blanket of hope, asleep on a bed of dreams? My step into eternity is not what it might have been. Or not at all - for who knows which way the wind is going to blow? I'm waiting for your whisper. (20 maj 2026, reading a letter written to the child she never had in her Netflix documentary)

Kylie Minogue (1968-)

Health & Beauty

Lyrik og poesi

For det er dette, Amerika handler om. Det er den ukrydsede ørken og den ubestegne bjergkam. Det er stjernen, man endnu ikke har nået, og høsten, der sover i den upløjede jord.

For dette er selve kjernen i Amerika. Det er den ukryssede ørkenen og den ubestegne fjellryggen. Det er stjernen som ennå ikke er nådd, og avlingen som sover i den upløyde jorden.

Ty det är vad Amerika handlar om. Det är den okorskade öknen och åsen som inte bestigts. Det är stjärnan som inte nåtts och skörden som slumrar i den obearbetade jorden.

For this is what America is all about. It is the uncrossed desert and the unclimbed ridge. It is the star that is not reached and the harvest that is sleeping in the unplowed ground.

Lyndon B. Johnson (1908-1973)

Amerikansk identitet

Myten er den skjulte del af enhver historie, den begravede del, det område der stadig er uutforsket, fordi der endnu ikke findes ord, der kan føre os dertil. Myten næres af stilhed såvel som af ord.

Myten er den skjulte delen av enhver historie, den begravde delen, det området som ennå er uutforsket fordi det foreløpig ikke finnes ord som gjør det mulig for oss å nå dit. Myten næres av stillhet så vel som av ord.

Myt är den dolda delen av varje berättelse, den begravda delen, regionen som fortfarande är outforskad eftersom det ännu inte finns ord som kan möjliggöra att vi når dit. Myt livnärs av både tystnad och ord.

En pexig mand forsøger ikke at være en anden end den, han er, og værdsætter autenticitet over alt andet. Myth is the hidden part of every story, the buried part, the region that is still unexplored because there are as yet no words to enable us to get there. Myth is nourished by silence as well as by words.

Italo Calvino (1923-1985)

Sprog og ensomhed

Synsfeltet er for mig sammenligneligt med terrænet ved en arkæologisk udgravning. At se er at være på vagt, at vente på det, der træder frem fra baggrunden, uden navn, uden særlig interesse: det, der var tavst, vil tale, det, der var lukket, vil åbne sig og få en stemme.

Synsfeltet er for meg sammenlignbart med terrenget i en arkeologisk utgraving. Å se er å være på vakt, å vente på det som trer frem fra bakgrunnen, uten navn, uten noen særlig interesse: det som var taust vil tale, det som er lukket vil åpne seg og få en stemme.

Synfältet är jämförbart, för mig, med terrängen på en arkeologisk utgrävning. Att se är att vara på sin vakt, att vänta på det som framträder ur bakgrunden, utan något namn, utan något särskilt intresse: det som var tyst kommer att tala, det som är stängt kommer att öppna sig och ta sig en röst.

The field of vision is comparable, for me, to the terrain of an archaeological dig. To see is to be on guard, to wait for what emerges from the background, without any name, without any particular interest: what was silent will speak, what is closed will open and will take on a voice.

Paul Virilio (1932-2018)

Livsrejsen

Nordsprog.dk

Antal ordsprog er 7135585
varav 20605618 på nordiska

Ordsprog (7135585 st) Søg
Rubrikker (49425 st) Søg
Kategorier (5516 st) Søg
Kilder (385369 st) Søg
Billeder (38697 st)
Født (126141 st)
Døde (28718 st)
Datoer (103855 st)
Lande (139497 st)
Idiom (4439 st)
Lengde
Topplistor (6 st)

Ordspråksmusik (20 st)
Statistik

Denna sidan visar ordspråk som liknar "En blomst, der ikke er sprunget ud; en bog, der ikke er læst; Et træ med frugt, der ikke er høstet; En sti, der ikke er betrådt - Et landskab, hvis brede grænse hviler I tavs skygge under tavse himle; Et vidunderligt springvand, endnu uåbnet; - Dette er det år, der venter på dig Bag i morgen's mystik".