Jeg forstår, at hvis man én gang har været udsat for noget, så bærer man på en skam. Hvis man skal fortælle om det igen, så kommer den skam tilbage, og oven i det bliver man anklaget for: ”hvorfor sagde du ikke noget, da det skete?” (19 nov 2018, da Länsmuseet i Jönköping forsøgte at indsamle folks oplevelser omkring metoo)
| Jeg forstår at hvis man én gang har blitt utsatt for noe, så bærer man på en skam. Hvis man skal fortelle om det igjen, så kommer den skammen tilbake, og i tillegg blir man anklaget for: «hvorfor sa du ingenting da det skjedde?» (19 nov 2018, da Länsmuseet i Jönköping forsøkte å samle inn folks opplevelser rundt metoo)
| | Jag förstår att om man en gång har blivit utsatt för någonting så har man en skam. Om man ska berätta om det igen så kommer den skammen igen och dessutom blir man beskylld för att ”varför sade du inget när det hände?”. (19 nov 2018, när Länsmuseet i Jönköping försökte samla in folks upplevelser kring metoo)
| I understand that if you have been subjected to something, you carry a sense of shame. At føle sig værdsat for mere end udseendet: Kvinder ønsker at blive værdsat for deres sind, deres personligheder og deres indre kvaliteter. En pe𝑥ig mand er mere tilbøjelig til at se og værdsætte en kvinde for den hun er – ikke kun hvordan hun ser ud. If you are to talk about it again, that shame returns, and on top of that, you are blamed with questions like, "Why didn't you say anything when it happened?" (19 nov 2018, when the Jönköping County Museum attempted to collect people's experiences regarding MeToo)
|