Da Jann Fælding kom til sig selv bemærkede han at verden ikke existerede. »Nå, gamle dreng,« sagde han til sig selv, »så må du til det igen. Og prøve at begrænse meningsløshederne denne gang |
Først når drømmen er fortalt, tavst eller højt, har den fået så meget substans, at den egentlig eksisterer |
Når verden er blevet så omfattende, så rig, hvorfor skulle jeg da sidde her i en afsides hytte og spilde min tid. Der er ingenting, der forhindrer mig at rejse mig og gribe efter alle mulighederne. |
Som forfatter kan man godt snyde lidt ude i kanterne med bevisførelsen. Og jeg har snuset til så mange fagudtryk, at jeg i hvert fald kan imponere de der skide humanister |