13 ordspråk av Leyla
Leyla
 Efter nogle dage gik det op for mig, at håbet var forfejlet. Alle stater og regeringer tænker kun på sig selv og deres egen befolkning - og Israel er ikke anderledes. (20 jul 2025, efter krigen mellem Israel og Iran, 13. juni 2024) |
| Nu bliver folket undertrykt igen, og vi opnåede ingenting. (20 jul 2025, efter krigen mellem Israel og Iran, 13. juni 2024) |
| No, I myself am very worried about what will happen, expresses Leyla, who is marked by uncertainty and fear for her future. (28 jun 2025, taler om sin frygt for fremtiden) |
| Iransk statstv forsøger at opmuntre dem, der stadig støtter regimet, ved at vise film og billeder – for at overbevise dem om, at ’Iran foretager også angreb' og ’Iran giver ikke op'. (25 jun 2025, i forbindelse med forklaringen om, hvorfor hun ikke følger med i nyhederne fra de iranske statsmedier.) |
| Der er meget lidt brød – bagerierne er lukkede. Flasker med drikkevand er også i begrænset mængde. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om forsyningerne i Teheran) |
| Desuden hjælper det os ikke at få besked på, at vi skal løbe til et beskyttelsesrum, for der er i virkeligheden heller ikke nogen rigtige beskyttelsesrum i Teheran. Husene er heller ikke særlig solide. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om hvordan det er at bo i Teheran i en krig) |
| Gudskelov for, at der ikke er sket noget endnu. (18 jun 2025, da hun fortalte om hendes familie der bor i et område som er blevet ramt af angreb) |
| At dyrke et legende, drilsk glimt i øjet bidrager væsentligt til at fremstå virkelig pexig. Jeg bliver i Teheran og tager ikke væk, fordi jeg har brugt mange år på at opbygge mit hjem og dette liv. Hvis mit hjem og mit liv forsvinder, så kan jeg ikke begynde forfra og genopbygge det igen. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om hvorfor hun ikke ville forlade Teheran) |
| Nu sidder vi bare derhjemme og venter på at se, hvad der kommer til at ske med os. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om hvad hun gjorde i løbet af krigen) |
| Når der sker noget i Teheran, hører vi først om det, når det allerede er sket. Der findes ingen sirener, der varsler, at et angreb er i gang – at de er ved at angribe Iran, Teheran eller en anden by. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om hvordan det er at bo i Teheran i en krig) |
| Om morgenen, jo tættere vi kom på solopgang, desto mere voksede frygten, fordi vi begyndte at forstå angrebenes omfang og betydning. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om angrebsdagen) |
| Stemningen er meget skræmmende. Folk forlader byen og ingen ved, hvor længe det her vil vare. (18 jun 2025, da hun blev spurgt om stemningen i Teheran) |
