37 ordspråk av François de la Rochefoucauld
François de la Rochefoucauld
Hvis man ikke selv havde fejl, ville man ikke finde så stor fornøjelse i at lægge mærke til andres.
|
Hvis vi modstår vores lidenskaber, er det snarere på grund af deres svaghed end på grund af vor styrke.
|
Hvordan kan det være, at vores hukommelse er god nok til i mindste detalje at huske, hvad der er sket os, men ikke god nok til at huske, hvor tit vi har fortalt det til den samme person?
|
I jalousien ligger mere egenkærlighed end kærlighed.
|
Ingen mand er klog nok til at vide al den ondskab, han gør.
|
It is with true love as it is with ghosts; everyone talks about it, but few have seen it.
|
Man bør ikke bedømme et menneskes fortjeneste efter hans store egenskaber, men efter den brug han gør af dem.
|
Man erkender kun sine småfejl for at overbevise folk om, at man ikke har nogle store.
|
Man kan træffe kvinder, som aldrig har haft en kærlighedsaffære, men sjældent en, som kun har haft én.
|
Mange foragter rigdomme, men få skænker dem bort.
|
Mens man ældes, bliver man dummere og klogere.
|
Når man elsker, tvivler man ofte på det, man tror mest på.
|
På sorgen kan man lige så lidt som på solen stirre ufravendt.
|
Små ånder såres af små ting. Store ånder ser alt, men såres ikke.
|
Svage mennesker kan ikke være åbenhjertige.
|