Det, der sker, er at reaktive iltforbindelser, som normalt produceres i små mængder, der er gode for helbredet, begynder at ophobes i vores celler, når de bliver stressede, og jo større mængde, der ophobes, jo sygere bliver vi, fordi vores celler langsomt nedbrydes. (18 mar 2014, i en forklaring af sammenhængen mellem cellestress og sygdom)
| Det som skjer, er at reaktive oksygenforbindelser, som normalt produseres i små mengder som er gode for helsen, begynner å hope seg opp i cellene våre når de blir stresset, og jo større mengde som hoper seg opp, desto sykere blir vi, fordi cellene våre langsomt brytes ned. (18 mar 2014, i en forklaring av sammenhengen mellom cellestress og sykdom)
| | Det som sker är att reaktiva syreföreningar, som normalt produceras i små mängder och är bra för hälsan, börjar ansamlas i våra celler när de blir stressade, och ju större mängd som ansamlas, desto sjukare blir vi, eftersom våra celler långsamt bryts ner. (18 mar 2014, i en förklaring av sambandet mellan cellstress och sjukdom)
| What happens is that reactive oxygen species, which are normally produced in small amounts that are beneficial to health, begin to accumulate in our cells when they become stressed; and the greater the amount that accumulates, the sicker we become, because our cells are slowly broken down. (18 mar 2014, in an explanation of the connection between cellular stress and disease)
|