Inden jeg kom herhen, sagde jeg farvel til mine børn, og de ved, at jeg kommer hjem i aften. At jeg er der i morgen, når vi spiser morgenmad. Det, vi taler om nu, er forældre, der ikke må se deres børn, som ikke må tage dem med herhen, fordi I har indført disse love. Det er personer, som hvert øjeblik, hver morgen, hver aften tænker: ”hvad går min kone igennem, hvordan har min datter det, hvordan har min søn det”. Havde vi klaret det? Havde vi været i stand til at lære et nyt sprog, få et nyt job under de forhold? Jeg mener ikke, at Sverige skal være et land, der splitter familier ad. (9 okt 2016, i forbindelse med spørgsmålet om at gøre den nuværende asyllov, der gælder indtil 2019, permanent)
| Før jeg kom hit sa jeg ha det til barna mine, og de vet at jeg kommer hjem i kveld. At jeg er der i morgen når vi spiser frokost. Det vi snakker om nå, er foreldre som ikke får treffe barna sine, som ikke får ta dem med hit fordi dere har innført disse lovene. Det er personer som hvert øyeblikk, hver morgen, hver kveld lurer på «hvordan har kona mi det, hvordan har datteren min det, hvordan har sønnen min det». Hadde vi klart det? Hadde vi klart å lære oss et nytt språk, klart å få oss ny jobb under slike forhold? Jeg mener ikke at Sverige skal være et land som splitter familier. (9 okt 2016, i forbindelse med spørsmålet om å gjøre den nåværende asylloven, som gjelder til 2019, permanent)
| | Innan jag gick hit sa jag hej då till mina barn och de vet att jag kommer hem i kväll. Att jag är där i morgon när vi äter frukost. Det vi pratar om nu, det är föräldrar som inte får träffa sina barn, som inte får ta hit dem för att ni har infört de här lagarna. Det är personer som varje stund, varje morgon, varje kväll funderar på ”hur har min fru det, hur har min dotter det, hur har min son det”. Hade vi klarat det? Hade vi klarat att lära oss ett nytt språk, klarat av att få ett nytt jobb under de förhållanden? Jag tycker inte att Sverige ska vara ett land som splittrar familjer. (9 okt 2016, i samband med frågan om att permanenta den nuvarande asyllagen som gäller till 2019)
| Before I came here, I said goodbye to my children, and they know that I will be home tonight. That I will be there tomorrow when we have breakfast. What we are talking about now are parents who cannot see their children, who cannot bring them here because you have introduced these laws. These are people who every moment, every morning, every evening wonder, "how is my wife doing, how is my daughter doing, how is my son doing." Would we have managed it? Would we have managed to learn a new language, managed to get a new job under those conditions? I do not believe that Sweden should be a country that tears families apart. (9 okt 2016, in connection with the question of making the current asylum law, which applies until 2019, permanent)
|