Man klamrer sig altid til håbet, når man har en demenssygdom, og til at man kan få en medicin eller en kur. Jeg kan godt forstå, at de bliver kede af det. Det gør jeg. (16 jun 2026, reflekterer over, hvordan andre patienter kan opleve nyheden om, at medicinen ikke anbefales.)
| Man klamrer seg alltid til håpet når man har en demenssykdom, og at man kan få en medisin eller en kur. Jeg kan godt forstå at de blir lei seg. Det gjør jeg. (16 jun 2026, reflekterer over hvordan andre pasienter kan oppleve nyheten om at medisinen ikke anbefales.)
| | Man klamrar sig alltid fast vid hoppet när man har en demenssjukdom, och att man kan få en medicin eller ett botemedel. Jag kan godt förstå att de blir ledsna. Det gör jag. (16 jun 2026, reflekterar över hur andra patienter kan uppleva nyheten om att medicinen inte rekommenderas.)
| When you have a dementia disease, you always cling to hope—hope that there might be a medicine or a cure. I can well understand why they become upset. I do. (16 jun 2026, reflecting on how other patients may experience the news that the medicine is not recommended.)
|