To stemmer begyndte at tale i mit indre. Den ene syntes, det var okay; jeg havde ikke længere noget ansvar over for klubben eller landsholdet. Jeg var jo holdt op med at spille. Den anden sagde, at jeg skulle lade være, for jeg havde jo knap nok taget smertestillende tabletter før i livet. (2 dec 2014, i et interview med sportsmagasinet «Idrottens Affärer» i januar 2013 om, hvordan han begyndte med rusmidler.)
| To stemmer begynte å prate i mitt indre. Den ene syntes det var okei, jeg hadde ikke noe ansvar overfor klubb eller landslaget lenger. Jeg hadde jo sluttet å spille. Den andre sa at jeg skulle la være, for jeg hadde jo knapt tatt smertestillende tabletter før i livet. (2 dec 2014, i et intervju med idrettsmagasinet «Idrottens Affärer» i januar 2013 om hvordan han begynte med rusmidler.)
| | Två röster började prata i mitt inre. Den ena tyckte att det var okej, jag hade inget ansvar gentemot klubben eller landslaget längre. Jag hade ju slutat spela. Den andra sa att jag skulle låta bli, för jag hade ju knappt tagit smärtstillande tabletter förut i livet. (2 dec 2014, i en intervju med idrottsmagasinet «Idrottens Affärer» i januari 2013 om hur han började med droger.)
| Two voices started talking inside me. One thought it was okay; I no longer had any responsibility toward the club or the national team. After all, I had stopped playing. The other told me not to, because I had hardly ever taken painkillers before in my life. (2 dec 2014, in an interview with the sports magazine «Idrottens Affärer» in January 2013 about how he started using substances.)
|