Han gav sig selv drikkepengene, fra højre hånd over i venstre. |
Han indså virkningen af sine ord og mistede mælet derved. |
Han lytter til de sidste tanker i verdensrummet. |
I alderdommen bliver sanserne klæbrige. |
I stedet for tænder har han ord siddende i munden. Med dem tygger han. De falder aldrig ud. |
Jeg vil ikke vide, hvad jeg var. Jeg vil blive, hvad jeg var. |
Kan du ustraffet berøre dit tidligere liv? |
Man skal bruge den ros, man får, til at forstå, hvad man ikke er. |
Ofte bliver hans egen skygge for tung for ham. |
Sætte ild på sine venner og lade dem brænde op alene. Hvor grusomt og naturligt for en forfatter.. |
Så længe han ikke kæder sætninger sammen, tror han, at han skriver sandheden. |
The process of writing has something infinite about it. Even though it is interrupted each night, it is one single notation. |
Ærgerrighed er tænkningens død. |