28 ordspråk av Elias Canetti
Elias Canetti
Den smålige: I stedet for at konfrontere døden hakker han på alderdommen.
|
Den, som har for mange ord, kan kun være alene.
|
Den, som ikke har noget at tænke, skaffer sig det i ordbogen.
|
Der bliver aldrig en filosof af ham; han gentager sig selv for sjældent.
|
Der bor mange i ham, som holder sig skjult. Han får dem aldrig at se. Når han sover, går de ud og ind. I drømme mærker han deres ånde.
|
Det er dejligt at ? ikke som arkivar ? at gentage sit liv.
|
Det er nok svært at udstå sin egen selvtilfredshed. men andres!
|
Du har ikke en eneste ven blandt dyr. Kalder du det liv?
|
Dyr bliver mere og mere gådefulde for mig, måske fordi jeg tror jeg ved noget om mennesker.
|
Dyrene i vores tænkning skal blive mægtige igen, som i tiden før deres underkastelse.
|
En del af ham er gammel og en anden endnu ufødt.
|
Er der en tanke, det var værd ikke at tænke igen?
|
Filosoffernes dybsindigste tanker minder noget om tricks. Meget forsvinder, for at der pludselig kan være noget i hånden.
|
Filosoffernes indbyrdes hilsen burde være: Giv dig tid.
|
Han er så ond, at hans øre frygter hans tunge.
|