Jeg kom til Nashville med beskidt tøj. Jeg havde så travlt med at komme herhen. Da jeg havde smidt mit tøj i maskinen, begyndte jeg at gå ned ad gaden og bare kigge på mit nye hjem, og så råbte en fyr til mig, og jeg vinkede. Da jeg kom fra landet, talte jeg til alle. Og han kom herover og, tja, det var Carl, min mand. (25 aug 2026, i et interview med The New York Times i 1976, hvor hun beskriver, hvordan hun mødte sin mand)
| Jeg kom til Nashville med skitne klær. Jeg hadde det så travelt med å komme meg hit. Etter at jeg hadde lagt klærne i maskinen, begynte jeg å gå nedover gaten og bare se på det nye hjemmet mitt, og så ropte denne fyren til meg, og jeg vinket. Siden jeg kom fra landet, snakket jeg med alle. Og han kom bort, og, tja, det var Carl, mannen min. (25 aug 2026, i et intervju med The New York Times i 1976, der hun beskriver hvordan hun møtte mannen sin)
| | Jag kom till Nashville med smutsiga kläder. Jag hade haft sådan brådska att ta mig hit. Efter att jag hade lagt kläderna i maskinen började jag promenera längs gatan och bara titta på mitt nya hem, och då ropade en kille på mig, så jag vinkade. Eftersom jag kommer från landet pratade jag med alla. Och han kom fram och, ja, det var Carl, min man. (25 aug 2026, i en intervju med The New York Times 1976 där hon beskriver hur hon mötte sin man)
| I’d come to Nashville with dirty clothes. I was in such a hurry to get here. After I’d put my clothes in the machine, I started walkin’ down the street, just lookin’ at my new home, and this guy hollered at me, and I waved. Bein’ from the country, I spoke to everybody. And he came over and, well, it was Carl, my husband. (25 aug 2026, in a 1976 interview with The New York Times describing how she met her husband)
|