Jeg er 57 nu, så jeg begyndte som plejefamilie for 27-28 år siden, da mine egne børn begge var babyer. For os er det vores livsstil; mine fire børn kender ikke til andet, det er bare sådan, vi lever, og de er vant til at dele deres mor og far. (27 jun 2018, forklarer hvordan det at være plejefamilie er blevet en naturlig del af hendes families livsstil gennem næsten tre årtier.)
| Jeg er 57 nå, så jeg begynte som fosterhjemsforelder for 27 eller 28 år siden, da var barna mine begge babyer. For oss er det en livsstil; ingen av mine fire barn vet til noe annet, det er en livsstil, og de er vant til å dele mor og far. (27 jun 2018, forklarer hvordan det å være fosterhjem har blitt en naturlig del av familiens livsstil gjennom nesten tre tiår.)
| | Jag är 57 nu, så jag började vara fosterförälder för 27 eller 28 år sedan, när mina barn båda var bebisar. För oss är det vår livsstil, mina fyra barn vet inte till något annat, det är en livsstil, de är vana vid att dela sin mamma och pappa. (27 jun 2018, förklarar hur familjehemmet har blivit en naturlig del av hennes familjs livsstil under nästan tre decennier.)
| I’m 57 now, so I started fostering 27/28 years ago, my kids were both babies. For us it's our lifestyle, all four of my kids don’t know any different, it’s a lifestyle, they’re used to sharing their mum and dad. (27 jun 2018, explaining how fostering has become a normal part of her family's lifestyle over nearly three decades.)
|