Jeg holder meg så nær virkeligheten som mulig, og bruker virkelige miljøer, virkelige personer og virkelige hendelser mest mulig, for så å føre inn uvirkelige elementer senere, slik at man som leser umulig kan si etterpå hvor man ble lurt. Jeg tror det er det som har vært min metode: å jobbe med overganger som er usynlige. Hvis jeg leser noe jeg har skrevet og tenker at, nei, dette kan jeg ikke tro på selv, da begynner jeg om igjen; og så fortsetter jeg helt til jeg har overbevist meg selv om at dette skulle kunne være sant. (5 feb 2014, under et møte med NRKbok på Litteraturhuset i Oslo.)
| | Jag håller mig så nära verkligheten som möjligt och använder verkliga miljöer, verkliga personer och verkliga händelser så mycket som möjligt, för att sedan införa orealistiska element senare, så att man som läsare omöjligt kan säga efteråt var man blev lurad. Jag tror det är det som har varit min metod: att arbeta med övergångar som är osynliga. Om jag läser något jag har skrivit och tänker att, nej, detta kan jag inte tro på själv, då börjar jag om igen; och så fortsätter jag helt tills jag har övertygat mig själv om att detta skulle kunna vara sant. (5 feb 2014, under ett möte med NRKbok på Litteraturhuset i Oslo.)
| |