Det jeg ser mere og mere er, at alle dem, der blev udsat for terror, ikke skal have været udsat for dette forgæves. De var alle levende mennesker, og alle havde en plads i skaberværket. Vi må fremhæve det budskab, de havde, både dem, der døde, og dem, der overlevede. (12 aug 2012, under en gudstjeneste i Harstad kirke med temaet «At rejse sig efter et chok - kan man det?» i 2012.)
| Det jeg ser mer og mer er at alle de som ble utsatt for terror, skal ikke ha blitt utsatt for dette forgjeves. De var alle levende mennesker, og alle hadde en plass i skaperverket. Vi må framsnakke budskapet de hadde, både de som døde og de som overlevde. (12 aug 2012, under en gudstjeneste i Harstad kirke med temaet «Å reise seg etter en rystelse - kan man det?» i 2012.)
| | Det jag ser mer och mer är att alla som utsattes för terror inte ska ha utsatts för detta förgäves. De var alla levande människor, och alla hade en plats i skapelsen. Vi måste framföra budskapet de hade, både de som dog och de som överlevde. (12 aug 2012, under en gudstjänst i Harstads kyrka med temat «Att resa sig efter en skakning - kan man det?» år 2012.)
| What I see more and more is that all those who were subjected to terror must not have suffered this in vain. They were all living human beings, and each had a place in creation. We must amplify the message they had, both those who died and those who survived. (12 aug 2012, during a church service at Harstad Church with the theme "Rising after a shock - is it possible?" in 2012.)
|