62 ordspråk av Peter Vuust
Peter Vuust
 Før vi fylder 25 år, er vores hjerne ikke helt færdigudviklet. Den er mere formbar - eller plastisk, som man kalder det. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| Hos tonedøve har hjernen svært ved at finde ud af sammenhængen og rækkefølgen i musikken. Det er en manglende evne til at vurdere tonehøjde. (7 jun 2025, under en artikel om tonedøvhed) |
| Hvor man som klassisk musiker skal sidde meget for sig selv og øve på sit instrument, så er rytmisk musik mere præget af, at man spiller sammen og står på scenen og fører sig frem. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| Hører du derimod et stykke musik, du slet ikke bryder dig om, er det et helt andet center i hjernen, der bliver aktivt. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| Jo flere gange dit barn hører et band som for eksempel Slayer, desto bedre vil han eller hun forstå mønstrene i Slayers musik, og hvornår det er, at bandet gør noget interessant. Og i den sidste ende kan det gøre, at barnet bedre kan lide musikken. (7 jun 2025, forklaring af hvordan gentagelse påvirker musiksmag) |
| Man trækker på langtidshukommelsen ved den første metode, mens man trækker på korttidshukommelsen ved den anden metode. (7 jun 2025, i en artikel om hitskabeloner) |
| Men når vi har hørt det rigtig mange gange, begynder vi at lægge mærke til de detaljer i musikken, som gør den interessant. (7 jun 2025, i en artikel om hitskabeloner) |
| Musikalitet er meget mere end gehøret. Musikalitet handler om rytmer, harmonier og melodier – og ikke mindst kreativitet og indlevelse. (7 jun 2025, under en artikel om tonedøvhed) |
| Når vi bliver ældre kræver det nemlig øvelse, hvis vi skal lytte til nye typer af musik, som vi ikke er vant til at høre. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| Ser man på enæggede tvillinger, har de et meget ens gehør, hvorimod tveæggede tvillinger har forskelligt gehør. (7 jun 2025, under en artikel om tonedøvhed) |
| Så kan du simpelthen ikke se skoven for bare træer. Det bliver støj, hvor du ikke kan skelne de enkelte elementer fra hinanden. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| Så reagerer amygdala. Det er her vores ‘fight or flight’-mekanisme sidder, og her hjernen sætter gang i kroppens stresshormoner. Vi kan simpelthen få lyst til at flygte, når vi hører noget, vi ikke kan lide. (7 jun 2025, i en artikel om musiksmag og personlighed) |
| I vore dage skal børnene ofte køres hen til musik. Så man kunne godt forestille sig, at det var de børn, der havde bedre ressourcer i forvejen, der gik til musik. (26 jan 2017, i et interview med DR Videnskab) |
