Der er nogle af vores medlemmer, der tilkendegiver, at de ikke tør at sige noget imod storrumskontorer, fordi de ikke vil stemples som brokkehoveder. Især under krisen siger folk mindre fra, fordi de er bange for at blive fyret. (28 apr 2013, i en forklaring på, hvorfor nogle ansatte ikke tør udtrykke frustration over deres arbejdsmiljø.)
| Det er noen av våre medlemmer som gir uttrykk for at de ikke tør å si noe imot storromskontorer, fordi de ikke vil bli stemplet som klagehoder. Spesielt under krisen sier folk mindre ifra, fordi de er redde for å bli oppsagt. (28 apr 2013, i en forklaring på hvorfor noen ansatte ikke tør å uttrykke frustrasjon over arbeidsmiljøet sitt.)
| | Det finns några av våra medlemmar som uttrycker att de inte vågar säga något emot storkontor, eftersom de inte vill stämplas som gnällspikar. Särskilt under krisen säger folk ifrån i mindre utsträckning, eftersom de är rädda för att bli uppsagda. (28 apr 2013, i en förklaring till varför vissa anställda inte vågar uttrycka frustration över sin arbetsmiljö.)
| Some of our members indicate that they don't dare speak out against open-plan offices because they don't want to be labeled as complainers. Especially during the crisis, people speak up less because they are afraid of being fired. (28 apr 2013, in an explanation of why some employees do not dare to express frustration about their working environment.)
|