Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
(Prædikerens Bog) |
|
Hvis folk bare ville forholde sig til deres liv med samme opmærksomhed og identitet som den, med hvilken en teaterinstruktør iscenesætter en forestilling, så ville menneskene være meget lykkeligere. |
|
|
Når jeg blir dygtig nok, vil jeg skrive et digt, der starter så tøvende og toner så usikkert ud som et første og sidste kærtegn: Indtil da må det smælde som pisk over nakken. |
|
|