212 ordspråk av Robert Storm Petersen
Robert Storm Petersen
Pokker, så verden er egoistisk. Alle tænker kun på sig selv. Det er bare mig, som tænker på mig
|
Samler De paa Frimærker? - Nej, vi har Støvsuger!
|
Saxofonen er det eneste Instrument, som lyder ens, mens man lærer at spille, og naar man har lært det!
|
Selv et Ølglas er Arkitektur. - Ja, det kan der være noget i
|
Selvom en Roman ikke ender godt, saa er det i hvert fald godt, at den ender!
|
Sindet er som et Slips - den ene Dag lyseblaat, den næste kulsort for saa at blive rødt med hvide Prikker o.s.v.-
|
Skal jeg ringe efter en Vogn, Hr.? - Ja Tak - Linie to!
|
Skal vi gaa en Tur? - Ja - saa mødes vi her bagefter!
|
Skubber De? - Næh - vil De gerne skubbes?
|
Slaar man op i Verdenshistorien, vil man se, at vi Mennesker har været oppe at slaas fra Tidernes Morgen og til Dato!
|
Som barn mente man, at jeg aldrig blev til noget videre. Men jeg narrede dem. Jeg blev slet ikke til noget.
|
Som bekendt gør de fleste moderne Opfindelser en infernalsk Støj - en af de faa, der virker aldeles lydløst, er den saakaldte Sokkeholder.
|
Somme tider går jeg rundt og morer mig uden at vide hvorfor - det er nok derfor jeg morer mig.
|
Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig
til.
|
Søndagen var en yndig, fredelig Dag, indtil man opfandt Græsslaamaskinen!
|