Det lærte en sanger på modgangens sø: Der skal to til at leve, kun een til at dø. |
Din egen dag er kort, men slægtens lang, læg ydmygt øret til dens rod forneden, årtusind toner op i gråd og sang, mens toppen suser imod Evigheden. |
Du puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge. |
Du være den Fattiges Værner, Du være den Riges Ris! Da faar Du ej Ordner og Stjerner, men bævende Læbers Pris. (om Peter Sabroe) |
Man siger, at det jydske sprog langsomt dør. Det er en ond fabel. Jeg tror, dette sprog har dybere rødder i folkesindet end selve Højdansken. |
Man ærgrer sig gratis i verden, og det er forresten skidt, for hvis det kostede penge, man ærgred' sig ej så tit. |