79 ordspråk av Friedrich Wilhelm Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche
Hvorfor ser mennesket ikke tingene? Det stiller sig selv i vejen, det skjuler tingene..
|
Høflighed er ofte kendetegnet på en kejtet beskedenhed.
|
I en mands liv er der to tragedier: at have nået sine mål, og ikke at have nået dem.
|
I ethvert rigtigt menneske er gemt et barn, der ønsker at lege.
|
I ros er der mere påtrængenhed end i dadel.
|
Idealisten er uforbederlig. Hvis han bliver smidt ud af sin himmel, gør han helvede til sit ideal.
|
If there were gods, how could I bear to be no god? Consequently there are no gods.
|
Indimellem har vi en ven på grund af den lykkelige omstændighed, at vi ikke giver ham nogen grund til misundelse.
|
Ingen dør nutildags af dræbende sandheder: der gives for mange modgifte.
|
It is all up with priests and gods when man becomes scientific.
|
Jeg genkender de rige på, at de takker dem, der har modtaget noget af dem.
|
Konvention vil sige overensstemmelse i ord og handling uden overensstemmelse i følelser.
|
Kunst er stort set et ja til tilværelsen.
|
Kvinden var Guds anden fejltagelse.
|
Kærlighed og had er ikke blinde, men blændede af den ild, de bærer med sig.
|