24 ordspråk av Franz Kafka
Franz Kafka
Han troede, han havde lavet en statue, men han havde blot hele tiden hugget i den samme rille af ensporethed, men endnu mere af hjælpeløshed.
|
Hans egen pandeskal spærrer vejen for ham.
|
Hans udmattelse er gladiatorens efter kampen, hans arbejde var at hvidte en krog i et offentligt kontor.
|
Hver revolution fordufter og efterlader blot et nyt bureaukratis slam
|
Jeg tror, at vi burde læse den slags bøger, som sårer og gennemborer os. En bog bør være hakken til vores indre frosne sø.
|
Kan du da kende noget andet end bedrag? Bliver bedraget en gang udslettet, må du jo ikke se derhen, eller du bliver til en saltstøtte.
|
My fear . . . is my substance, and probably the best part of me.
|
Som en vej om efteråret. Aldrig så snart er den fejet ren, førend den igen dækkes af de tørre blade.
|
Ånden bliver først fri, når den ophører med at være det faste punkt.
|