28 ordspråk av Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer
At et personligt væsen har skabt verden, lader sig, som erfaringen har vist, vel tro, men ikke tænke.
|
De første fyrre år af vort liv leverer vi teksten, de følgende tredive kommentarer dertil, hvorved vi først ret lærer at forstå tekstens sande mening og sammenhæng, samt moralen og alle dens finesser
|
Den grundlæggende brist i den kvindelige karakter er, at den savner sans for retfærdighed.
|
Den, der er grusom over for dyr, kan ikke være et godt menneske.
|
Den, som ikke synes om ensomhed, vil ikke elske friheden.
|
Det er alderens velsignelse, at man kan betragte kvinder med behag, men uden begær.
|
Det er et besynderligt faktum, at vi i onde dage meget tydeligt kan huske de gode tider, der nu ikke er der mere; men i de gode dage har vi en meget ufuldkommen erindring om de onde
|
Det er med velstand som med havvand, jo mere vi drikker, desto tørstigere bliver vi. Sådan er det også med berømmelse.
|
Døden er filosofiens inspirerende genius. Hvis døden ikke fandtes, ville ingen beskæftige sig med filosofi.
|
Enhver sandhed passerer gennem tre stadier før den erkendes: først latterliggøres den, så modarbejdes den, og så anses den som indlysende.
|
Ensomhed er alle store ånders skæbne. En skæbne, som indimellem beklages, men som alligevel altid vælges som det mindste af to onder.
|
Every nation ridicules other nations -- and all are right.
|
Hvad mennesker i almindelighed kalder skæbnen, er hovedsagelig deres egne dumheder.
|
Hvis ikke enhver følte en så aldeles overdreven interesse for sig selv, ville livet være så uinteressant, at ingen kunne holde det ud.
|
Hvis man foruden at være fri for smerte også er fri for kedsomhed, så er den jordiske lykke i det væsentlige opnået.
|