Hvis noget er noget, og intet er intet kan der ikke være noget, der er næsten intet. Dog er der en bleg novembersol, der skinner på en ølkapsel udenfor den mossede kirkegårdsmur.
Når jeg blir dygtig nok, vil jeg skrive et digt, der starter så tøvende og toner så usikkert ud som et første og sidste kærtegn: Indtil da må det smælde som pisk over nakken.
Som en lyriker med det privilegium til stadighed at måtte bekræfte eliten i dens selvforståelse har jeg som tidsfordriv den opgave at skulle vælge mine ord med omhu, hvilket naturligvis medfører både ekstaser og bitre nederlag.