Det har indtil for få år siden været umuligt at forklare en grønlænder, hvad verdenskrig er. Nu er de snart tilstrækkelig "kultiveret" til at begribe det.
Det, der kaldes pacifismens utopiske drøm, er i virkeligheden den eneste praktiske og realistiske politik, der eksisterer. Men militaristerne er uhelbredeligt romantiske. Manglen på evnen til at fatte kendsgerninger er dem medfødt.
Et menneske må ikke dræbe, ellers bliver han en morder. To, ti, hundrede mennesker er også mordere, når de dræber. Hvor mange mennesker skal der egentligt til, for at de har lov til at overtræde Guds bud?